lørdag den 28. august 2010

Fødselsdagsboller


Så er der snart fødselsdag i min lille familie og traditionen tro, skal der være rigeligt med boller og kage!
Så længe jeg kan huske har jeg fået disse boller til min fødselsdag, og de SKAL bare være der. Oprindeligt var de med kardemomme, men det undlader jeg som regel.

Kardemommeboller - uden kardemomme
50 g. gær
150 g. smør
5 dl. mælk
1. tsk. salt
150 g. sukker
800 g. mel
(4-5 tsk. kardemomme)

Smørret smeltes og mælken kommes i gryden og lunes. Når det er kølet ned til ca. 37 grader, hældes det over gæren og røres sammen med sukker, kardemomme, salt og til sidst melet lidt ad gangen.
Hæver efterfølgende i 40 min. Formes til 25 boller og efterhæver i 30 min.
Bages i 15 min. ved 225 grader.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Rigtige fødselsdagsboller :-)

Mettes Mad m.m. sagde ...

Ja, det kan ikke blive en ordentlig fødselsdag i min familie før bollerne er på bordet sammen med kage og flag!