torsdag den 26. august 2010

Kantarelsuppe



Så er det endelig sæson for mine yndlingssvampe, kantareller. Jeg lavede en skøn
suppe med dem for leden dag, og vælger bare at nyde at det snart for alvor er suppetid igen, i stedet for at være trist over at sommeren er slut.
Suppen kan sagtens spædes op med andre slags svampe hvis det kniber med at skaffe nok kantareller.

250 g. kantareller
90 g. smør
60 g. hvedemel
1,5 l. hønsebuoillon
1 lille løg
1 fed hvidløg
bredbladet persille
4 spsk. fløde

Hak kantarellerne groft og gem lidt til pynt og rist dem sammen med løg og hvidløg i 40 g. smør. 50 g. smør smeltes og hvedemelet tilsættes. Bouillonen tilsættes lidt ad gangen og til sidst fløden i. Der tilsættes et par spsk. hakket persille og pyntes med friske kantareller på toppen.


Ingen kommentarer: