søndag den 9. januar 2011

Kartoffel pizza


Pizza er efter min mening bedst hjemmelavet eller i Italien. Der er meget lang imellem de gode pizzaer man køber, jeg kender kun to gode sted i Århus, så derfor laver vi det som regel selv.
Lige for tiden er favoritten kartoffelpizza og det er også godt som madpakke dagen efter. Opskriften på dejen er universal og skal rulles ud så den næsten fylder en hel bageplade, så har den den rigtige tykkelse.

Dej:
250 g. hvedemel, gerne type 00
1 tsk. salt
15 g. gær
1 1/4 dl. vand

Fyld:
3 store kartofler der koges i 20 min i saltet vand
200 g. lufttørret skinke
100 g.  taleggio skåret i tern
50 g. parmesan, revet
Fint hakket frisk rosenmarin efter smag, (jeg bruger en del)
Olivenolie


Jeg har i dette tilfælde brugt mozzarella, det kan gå an, men er absolut bedst med taleggio og parmesan.

Rul dejen ud og fordel tynde skiver af kartofler dryppet med olie. Bag den i 15 min. ved 220 grader. Tag pizzaen ud af ovnen og fordel ost, skinke og rosenmarin oven på kartoflerne. Bag den igen 7-8 min. og krydr med salt og peber.

5 kommentarer:

Hanne's verden sagde ...

Jeg havde helt glemt kartoffelpizza ... tak for at huske mig på den. Den ser lækker ud.

Mettes Mad m.m. sagde ...

Det var så lidt Hanne, det smager også super godt. Dejligt når vi kan minde hinanden om gode glemte retter:)

tinetush sagde ...

Nu bliver jeg helt nysgerrig ang. de to nævnte pizzasteder, hvad hedder de? Jeg har nemlig endnu ikke fundet nogle steder hvor de laver god pizza her i Århus.

Mettes Mad m.m. sagde ...

Nu er jeg jo ikke så vild med reklame her på siden, så derfor den kryptiske beskrivelse af mine favoritter. Jeg synes at D´s i Jægergårdsgade og Il Mercantino i Mejlgade er bedst. Det er tæt på de originale italienske pizzaer og man kan rent faktisk se hvad de består af, fremfor en slags kødblanding der ser lidt skummel ud. De koster også lidt mere, men er det hele værd:)

tinetush sagde ...

Tak for det :)
Det vil jeg prøve..