tirsdag den 11. januar 2011

Mandler med hvid chokolade & lakrids


Jeg har længe haft lyst til at prøve, om jeg kunne gøre kunsten efter med at lave de gode mandler fra Summerbird. Nu kan jeg med ro i sindet sige at det er lykkedes! 

100 g. mandler ristes i ovnen ved 180 grader i 8 min.
100 g. hvid chokolade
ca. 1/2 dl. lakridspulver

De ristede mandler overtrækkes med hvid chokolade og skal køle lidt ned inden pulveret drysses over med en si. Mængden af lakridspulver kan diskuteres og det er en smagssag. Selvom jeg er meget vild med lakrids, synes jeg der "sætter" sig for meget fast hvis man ruller dem i pulveret når chokoladen stadig er blød.

Hvis der er nogen der har erfaring med dette, er I mere end velkomne til at dele:)

14 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hm, det lyder godt nok lækkert!
Kan du anbefale et sted, hvor man kan købe lakridspulver?

Mettes Mad m.m. sagde ...

Det kan jeg. Jeg har købt det i Matas fra Urtegaarden. Det smager ret lækkert. God fornøjelse:)

Unknown sagde ...

Søde Mette- jeg har givet dig en Award :-)

Mettes Mad m.m. sagde ...

Tak Miri, hvor er du sød. Jeg har sendt dig en mail:)

Christina sagde ...

Hvor ser det lækkert ud. Det skal prøves snarest.. Er det smuttede mandler?

Mettes Mad m.m. sagde ...

Tak. Nej de er ikke smuttede, de smager fint med skallen på.
God fornøjelse:)

Frøken P. sagde ...

Blev lige ledt herind, og skal helt klart prøve den her opskrift, der kombinere hele 3 af mine yndlingsspiser. Mums de ser gode ud.

Mettes Mad m.m. sagde ...

Tak for det. De er også ret gode synes jeg selv:)

Fru Elmer sagde ...

Måtte også helt bestemt prøve at lave disse mandler, men syntes jeg havde lidt svært ved at få chokoladen til ikke at klumpe. Lidt som om den ikke smeltede da mandlerne kom i. Har du nogen erfaringer med det. de jeg fik lavet var super gode :o)

Mettes Mad m.m. sagde ...

Jeg må indrømme at jeg ikke er så erfaren med at arbejde med hvid chokolade. Jeg har kun prøvet en gang hvor det ikke blev så godt og klumpede, men det tror jeg skyldtes at kvaliteten på chokoladen ikke var optimal. Min erfaring er, at hvid chokolade bare opfører sig lidt anderledes end mørkt når det smelter. Jeg synes det bliver bedst når man først smelter halvdelen ved middel varme og dernæst tilsætter den sidste halvdel, finthakket. Men dejligt at du kunne bruge opskriften:)
Hilsen Mette

Katrine sagde ...

Jeg har netop lavet nogle mandler lignende dem i denne opskrift.... Jeg lod mandlerne ligge på bagepapir til chokoladen var næsten størknet, men stadig blød og "klistret". Lakridspulveret kom jeg i en frysepose og puttede så mandlerne i en af gangen hvorefter jeg rystede posen lidt.... På denne måde gik der ikke noget lakridspulver til spilde og jeg var fri for at stå med hver enkelt mandel og rulle dem i pulveret. Blot et fif;)

Mettes Mad m.m. sagde ...

Rigtig godt fif, er hermed givet videre:)

Anonym sagde ...

Jeg plejer at tage en pose mandler, riste dem på panden og lade dem køle helt af.
Så smelter jeg 120 gram hvid chokolade, vender de kolde mandler der i og hælder det ud på bagepapir.
Efter det, blander jeg 4 spsk flormelis med 2 spks lakridspulver, som jeg blander godt rundt i mandlerne med fingrene. Man bliver ret nasset, men mandlerne bliver så skønne og rustikke :-)
Når det hele er kølet af, er det nemt at hælde de lækre mandler af bagepapiret.

Mettes Mad m.m. sagde ...

Super godt tip, tak skal du have:)