søndag den 24. oktober 2010

Variation over spaghetti med kødsovs



Nogle klassikere vender man tilbage til igen og igen, men ind i mellem kunne man godt ønske sig en lille variation af denne klassiker. 
Dette er et forsøg på at pifte en kødsovs lidt op, men grundopskriften er stort set det samme. Jeg har i denne omgang købt frisk økologisk tagliatelle men alt andet pasta kan bruges, det er vidst den evige diskussion blandt italienerne om hvornår og til hvilke retter der skal frisk eller tørret pasta til!
Kødsovsen  er lavet som jeg plejer med at riste et løg og hvidløg i olivenolie. Brænde 2 spsk. tomatpure af i bunden af gryden, dette tager lige toppen af syren. Tilsætte kødet og ikke røre for meget rundt i gryden til at starte med, da det så bliver kogt i stedet for at brune det. Lidt vand og rødvin, ca. 2-3 dl. og en okseboullion terning eller fond hvis man ligger inde med det. Så skal hele herligheden bare stå og simre i 30-45 min.
I denne variation har jeg tilsat en stærk spegepølse og ristet nogle markchampion. Det har simret med i retten og har givet yderligere smag til retten. Til sidst har jeg revet lidt frisk parmesan og drysset med frisk oregano.

Ingen kommentarer: