søndag den 24. april 2011

Påskekage


Mit bidrag til årets påskefrokoster har være kage. Jeg blev derfor enig med mig selv om at gå hele vejen, det skulle være en rigtig påskekage. Det er i bund og grund en massiv chokoladekage med chokoladeflødeskum, som er god hele året rundt, med eller uden æg på toppen.


Kage:
125 g. god mørk chokolade, der smeltes forsigtigt med
50 g. smør, og røres sammen med 
250 g. sukker og
2 æg og til sidst 1,5 dl. hvedemel


Hældes i en smurt springform og bages ved 175 grader i ca. 25 min.


Chokoladeflødeskum:
100 g. smeltet mørk chokolade
2 dl. piskefløde


1/2 dl. piskefløde røres rundt med den smeltede chokolade og chokoladeblandingen tilsættes de 1,5 dl. flødeskum. Rør forsigtigt og køl af i køleskabet til det har "sat" sig. Fordeles derpå forsigtigt på kagen og pynt med æg.



4 kommentarer:

Unknown sagde ...

Åh ja !
Hvilken drøm af en kage :-)

Mettes Mad m.m. sagde ...

Tak:)

Anonym sagde ...

Hej hvor mage pers. er denne kage til ?
skal bage den på lørdag .. vi skal holde forinket påske frokost .. og uhmm glæder os til kagen :-) den ser festlig ud ... rigtig påskekage

Mettes Mad m.m. sagde ...

Hej
Jeg vil mene at den er til 7-8 pers. alt efter hvor stort et stykke man tager og om der f.eks. er frisk frugt til.
Hilsen Mette