Frugtkager er bare skønne, - punktum!
Denne æblekage er saftig og kombinationen af marcipanen og kanel gør den uhyr lækker. Lige i denne tid bugner det med æbler, så det er bare på med vanten og ud i det blå.
1 springform
125 g. smør
1 kg. æbler
175 g. sukker
100 g. mel
4 hele æg
50 g. marcipan
50 g. kartoffelmel
1 tsk. bagepulver
2 spsk. kanelsukker til drys
Smør springformen og tænd ovnen på 165 grader. Skræl æblerne og skær den i både. Rør sukker og æg sammen og smelt smørret og bland det i. Sigt mel, kartoffelmel og bagepulver i dejen og rør rundt til der ikke er flere klumper i.
Hæld dejen i den smurte form og læg æblerne i dejen. Skær marcipanen i små stykker og put det godt ned mellem æblerne og drys med kanelsukker.
Bages i ca. 1 time, indtil den er fast i midten.
En lille klat creme fraiche er ikke kedeligt til...
2 kommentarer:
Ser lækker ud. Jeg kan ikke tåle æg så vil høre om du har et alternativ som jeg kan fylde i?
Ser også der er mel i - tror du amaramt, ris eller boghvedemel kan bruges? Ja du ved det jo ikke ;-) så jeg må vist bare prøve, men så er der æggene.
Send en kommentar